Oversigt

Oversigtssiden giver dig et hurtigt overblik over aktiviteten i dit firma fordelt på hele året, med årsregnskabet på venstre side og dit momsregnskab på højre side. Nederst i højre hjørne har du en knap som tager dig direkte over til Skat’s tast selv service, hvor du kan indberette din moms. Du skal selv sørge for at få en tast selv kode eller en digital signatur så du kan logge ind på skat.dk.

Herudover har du en side med statistik over dit firmas omsætning, udgifter, købs og salgmoms. Under aktivitet kan du mere specifikt vælge at se fordelingen af konti, fakturaer pr. Kunde, omsætning pr. Kunde samt varer solgt, over alle årets måneder.

Hvor kan jeg se hvor meget jeg skal indberette i moms?


Ud for hvert kvartal og halvår er momsen for perioden lagt sammen. Dette tal fortæller dig hvor meget du enten skal have tilbage i moms, eller du skal betale.

Indberetter du moms kvartalsvis kigger du bare efter kvartals opgørelsen. Indberetter du moms halvårligt, ser du bare efter halvårs opgørelsen. Selve tallet stemmer overens med det tal, Skat oplyser du skal betale/have tilbage, når du indberetter din moms.

Hvad betyder % i Årsregnskabet?


Procenten er et udtryk for væksten i omsætning fra en måned til den næste. Hvis der står 0% er det enten fordi væksten er 0% eller at der ikke forekommer data, der kan benyttes.

Det vil ofte være gældende for væksten for januar, som vil basere sig på forrige måneds (december året før) omsætning. Vækst i første kvartal samt første halvår og år, vil tilsvarende være 0% såfremt det nuværende år er det første år du benytter e-moms. Hvorved du altså ikke endnu har indtastet værdier fra sidste år.

Hvad betyder 'post' i oversigten?


'post' er en forkortelse for posteringer, og viser dig hvor mange posteringer dit firma har haft, fordelt på måneder, kvartal, halvår og år.

I e-moms er der ikke nogen begrænsing på hvor mange posteringer du kan have.

Hvad kan jeg bruge den 'Indberet' knap til?


Indberet knappen tager dig over til Skats tast selv service, hvor du løbende kan indberette din moms. Du skal huske på selv at få enten en tast selv kode eller en digital signatur så du kan logge ind på Skat.dk. Her kan du også ordne din udvidede selvangivelse.

Hvorfor er der minus foran min moms-indberetning?


Når der står minus foran tallene under indberetning, er det et udtryk for hvor meget du på nuværende tidspunkt kommer til at betale i moms. Købs og salgsmomsen bliver lagt sammen, og regnet ud under indberetning.

Jeg kan ikke se alle mine posteringer i Årsregnskabet?


Dette kan skyldes at du endnu ikke har bogført den kladde du har oprettet under Posteringer for en given måned. Det er kun bogførte posteringer der indgår i regnskabet.

 

Udtalelser

Jeg er imponeret. Det er lige det jeg i mit lille nichè firma har brug for. Tak for det.”
Elbo-Rørvig
Carsten Meilsøe

Nu hvor jeg har siddet og leget med det et par timer, kan jeg se, at det helt lever op til jeres intentioner om et let tilgængeligt regnskabssystem til en overkommelig pris."
Tun-gruppen
Ernst Hornslet


Hos e-moms kan du betale med Dankort
 © 2008-2010 e-moms.dk, Købmagergade 26 C, 3 sal. 1150 København K, Telefon: 30 11 00 67, CVR: 33 06 17 81