Kunder
Kunder giver dig et overblik over alle de kunder du har oprettet i dit regnskabsprogram, og som du efterfølgende kan knytte til dine fakturaer. Det er altid en go ide at starte med at oprette en given kunde, inden du opretter en faktura til kunden.
Hvordan opretter jeg en kunde?
Du opretter en kunde ved at gå ind under fanebladet Kunder og så enten i undermenuen vælge menupunktet 'Opret ny kunde', eller ved at trykke på knappen ude til højre 'Opret ny kunde'. Under oprettelsen kan du så angive et kundenummer og andre oplysninger der knytter sig til kunden. Du kan f.eks. også give kunden en bedømmelse 'rating', fra 1 til 5. Når kunden er oprettet kan du se denne på forsiden af fanebladet Kunder.
Efterhånden som du opretter fakturaer med denne kunde, vil du, når du trykker dig ind på selve kunden, få et overblik over dennes aktivitet i dit firma. Du kommer ind på kunden ved enten at trykke på kunde navnet, eller på rediger ikonet ude til højre for kunden.
Hvordan redigerer jeg en kunde?
Du kan redigere en kundes informationer, ved at gå ind under fanebladet Kunder og klikke på den kunde du vil redigere, enten direkte på kundens navn, eller via rediger ikonet ude til højre i listen.
Hvordan sletter jeg en kunde?
Hvis du vil slette en kunde fra dit regnskabsprogram, skal du være opmærksom på at dette kun er muligt, såfremt kunden ikke allerede er knyttet til en faktura.
Hvis kunden ikke er knyttet til en faktura, kan du slette denne ved at gå ind under fanebladet Kunder og så trykke dig ind på den kunde du vil slette, via kundens navn i listen, eller rediger ikonet ude til højre. Du kan også slette kunden direkte fra listen ved hjælp af det røde
ude til højre, ud for alle kunder.
Kunder der er knyttet til fakturaer, kan ikke slettes fra listen, da de således indgår som en del af allerede bogførte fakturaer.
Kan jeg se den samlede aktivitet for en given kunde?
Ja. Du går ind under fanebladet Kunder og trykker dig ind på den kunde du vil vide mere om, enten via kundens navn i listen, eller via rediger ikonet

ude til højre for kunden.
Herinde under kundens detaljer, kan du se alle de fakturaer kunden er blevet knyttet til.