Introduktion til e-moms

:: Denne guide findes også inde i regnskabsprogrammet under Support ::

Når du skal danne dig et overblik over e-moms, kan det være en fordel at se regnskabsprogrammet som en mekanisk organisme hvor alle dele bruger data fra hinanden.

Det som regnskabsprogrammet lever af er posteringer. Posteringer er mere præcist alle de enkeltindtastninger du foretager inde under fanebladet Posteringer, det være sig køb eller salg. Når du skriver en postering, fodrer du således hele regnskabsprogrammet med information. Konti, Kunder, og Lager er alt sammen sider som ændres ved en enkelt postering, såfremt disse er blevet valgt/tilknyttet under posteringen.

For at have disse valgmuligheder, skal du, oprette kunder, varer på lageret og konti. I regnskabsprogrammet forekommer der allerede vejledende konti, som kan vælges under en postering. Du kan naturligvis også selv gå ind og redigere i konti.

Udover posteringer benytter regnskabsprogrammet sig af fakturaer. En faktura fungerer som en slags udvidet salgspostering. Når du bogfører en faktura vil den således automatisk blive registreret som postering.

Du har altså tre overordnede dele som skal fyldes op med information: Konti, Kunder, samt Lageret. Når dette er gjort kan al denne info anvendes under en given postering, som så igen tilbagesender information til de tre dele, samt naturligvis til Årsregnskabet og Momsregnskabet. Herudover trækker statistikken på alle disse data og sætter det hele op i nogle nemt overskuelige grafer.

Hvordan kommer jeg i gang?


Det første du bør gøre er at starte med at oprette kunder under fanebladet Kunder og varer under fanebladet Lager, såfremt du allerede har nogle klar.

Disse kan du så vælge når du senere laver en postering eller opretter en faktura. Har du ikke nogle kunder eller produkter klar, kan du stadig oprette en postering, bare uden mulighed for at vælge en vare under Posteringer eller kunder under Faktura.

Når du har sat dine kunder og varer op, vil du fremover primært benytte dig af fanebladene Posteringer og Faktura. Alt andet bliver opdateret automatisk herudfra. Så simpelt er det.

Altså:
1. Opret kunder under fanebladet Kunder
2. Opret varer under fanebladet Lager
3. Opret postering eller faktura under henholdsvis fanebladet Posteringer og fanebladet Faktura

Hvordan indtaster jeg et køb?


Du indtaster dine køb under fanebladet Posteringer. Her skal du vælge den måned du ønsker at lave en postering i. Til oprettelsen af en ny postering skal du benytte boksen til højre der hedder 'Opret ny postering'.

Hvordan indtaster jeg et salg?


Der er to måder at indtaste et salg på. Enten ved at skrive det ind direkte under fanebladet Posteringer, eller ved at oprette en faktura under fanebladet Faktura.

Oftest når du laver et salg, vil det være i forbindelse med en faktura. Du opretter selve fakturaen under fanebladet Faktura, hvor du kan knytte en kunde, konto og varer hertil. Når du bogfører fakturaen som sendt eller betalt, vil den automatisk forekomme under Posteringer.

Således behøver du ikke selv at indtaste dine salgs posteringer under fanebladet Posteringer, så længe du altså benytter dig af fakturaer.

Hvordan opretter jeg en postering?


Du kan gå igang med at indtaste posteringer med det samme, det gør du under fanebladet Posteringer.

Her vælger du den måned din postering skal være i, og herefter indtaster du henholdsvis, Dato, Bilagsnummer, Beløb og Konto. Der er allerede oprettet konti i regnskabsprogrammet, så du kan bare vælge en af dem, og knytte den til posteringen.

Hvis du har brug for det kan du knytte en note til posteringen. Herefter kan du trykke Opret. Posteringen vil nu forekomme nedeunder i kladden, hvorfra du kan bogføre, kopiere eller slette den. Posteringen indgår først i dit regnskab når den bliver bogført fra kladden. Husk at du ikke kan slette en bogført postering.

Drejer posteringen sig om en vare du vil købe til dit lager, eller sælge fra dit lager. Skal du først have oprettet varene inde under fanebladet Lager. Når du har gjort det, kan du oprette en postering med en vare fra dit lager. Er det et køb, bliver varen tilføjet dit lager, er det et salg, bliver den trukket fra dit lager.

Hvordan opretter jeg en kunde?


Du opretter en kunde ved at gå ind under fanebladet Kunder og så enten i undermenuen vælge menupunktet 'Opret ny kunde', eller ved at trykke på knappen ude til højre 'Opret ny kunde'. Under oprettelsen kan du så angive et kundenummer og andre oplysninger der knytter sig til kunden. Du kan f.eks. også give kunden en bedømmelse 'rating', fra 1 til 5. Når kunden er oprettet kan du se denne på forsiden af fanebladet Kunder.

Efterhånden som du opretter fakturaer med denne kunde, vil du, når du trykker dig ind på selve kunden, få et overblik over dennes aktivitet i dit firma. Du kommer ind på kunden ved enten at trykke på kunde navnet, eller på rediger ikonet ude til højre for kunden.

Hvordan opretter jeg en vare?


Du opretter dine varer inde under fanebladet Lager. Du starter med at oprette en varegruppe. Det gør du enten via undermenuen, eller knappen i toppen ude til højre under fanebladet Lager. Når du har oprettet en varegruppe, kan du tilsvarende oprette en vare via undermenuen eller knappen ude til højre fra Lager forsiden.

Under 'Opret ny vare' kan du nu angive varens navn, en pris, samt knytte varen til den varegruppe du netop har oprettet. Prisen på varen skal være eksl. Moms. Der bliver automatisk lagt moms på varen, under Posteringer eller Faktura. Du kan nu netop vælge denne vare under fanebladet Posteringer og ved oprettelsen af en ny faktura under fanebladet Faktura.

Hvordan opretter jeg en faktura?


Du opretter dine fakturaer under fanebladet Faktura. Fra Faktura forsiden kan du enten vælge 'Opret ny faktura' i undermenuen, eller via knappen ude til højre. Under oprettelsen kan du se at du har to bokse ved siden af hinanden. Den til venstre hedder Faktura info og er den du bruger til at vælge kunde, angive dato samt hvis du vil skrive en note til fakturaen.

Til højre har du en boks der hedder Tilføj ny fakturaline, hvor du kan sammensætte hvad fakturaen skal indeholde. Her kan du vælge varegruppe, varen du ønsker at knytte til fakturaen, evt. en beskrivelse, den konto du ønsker denne fakturalinie skal knytte sig til samt antallet af den vare du sælger. Prisen bliver regnet ud automatisk, men du kan vælge at rette i den hvis du vil det.

Du behøver ikke absolut at vælge en vare fra dit lager. Det kan være du ikke har nogle varer, eller hvis det er en ydelse eller service, som kun knytter sig til en bestemt konto, da kan du bare nøjes med at vælge den respektive konto, og altså således udelade varer.
Når du er færdig trykker du på knappen 'Tilføj faktura linie'. Denne vil nu blive tilføjet i en boks nedenunder der hedder Fakturalinier. Du kan nu vælge at tilføje flere fakturalinier, slette eller redigere i den du har lavet, eller hvis du mener den er færdig trykke på 'Opret faktura'. Fakturaen vil du nu kunne finde i listen Igangværende på Faktura forsiden.

Hvordan forlænger jeg mit abonnement?


Du forlænger dit abonnement ved at gå ind under fanebladet Indstillinger, og så enten i undermenuen vælge 'Forlæng abonnement', eller tryk på knappen i den midterste boks på siden; 'Forlæng dit abonnement'.

Her bliver du taget over til vores 100% sikre betalingssystem, hvor du kan vælge hvor mange måneder du ønsker. Jo flere måneder du køber desto billigere bliver det pr. Måned.

Hvad er moms?


Moms, forkortelse for meromsætningsafgift, er en indirekte skat, som beregnes af varens salgspris og opkræves af sælgeren.

"Den nuværende 25% sats stammer fra 1992."

 

Følg os på twitter

Her kan du følge med i den løbende udvikling af e-moms. Mindre nyheder og opdateringer, publicerer vi kun via twitter.


Hos e-moms kan du betale med Dankort
 © 2008-2010 e-moms.dk, Købmagergade 26 C, 3 sal. 1150 København K, Telefon: 30 11 00 67, CVR: 33 06 17 81